John Bau (5. november 1964) er Post–Hornbækker, Post–punker, Post–impressionist, i det hele taget Post–alting.
Efter en overstået erhvervskarriere med meritter som bl.a. hundelufter i Budapest, slipsedreng på Esplanaden hos Maersk, flaskedreng hos både IRMA og Viingaard i Hornbæk, chefdesigner for Doyelcy Inc. i Kigali, graffitikunstner i Brooklyn, NYC, modelbygger på Verdensudstillingen i Shanghai, stolt far til Simon på 18, internetudvikler fra dengang vi startede hele lortet og grundidéen var “Information wants to be free”, olivenplukker i Cadaqués, prototype og konceptudvikler af e–cigaretter i Birkerød, opvasker på Søstrene Olsen og Trouville i Hornbæk, Head of Marketing for Skanska i Beograd og ditto for GTC i Funky Warszawa, har han nu trukket sig tilbage til de varme lande med 2 mål: at blive bare 1:100 så dygtig til at male i olie som Leonardo da Vinci og Vincent van Gogh samt aldrig mere at skulle iklæde sig en vinterjakke.
Kenzo jakkesæt derimod, er en anden historie.